Nyheder22. maj 2012

Soluna Samay: Frygter nervøsitet

Den danske sangfugl ryster en smule på hånden
https://imgix.seoghoer.dk/media/e2dce44bc248414bbee5d0da6ea29ead.jpg
 Foto: All Over

Selv om hele Europa kigger med i aften, når danske Soluna Samay skal på scenen til semifinalen i det internationale Melodi Grand Prix, er der ingen nervøse sommerfugle i maven på sangfuglen.

- Jeg har haft så travlt op til alt det her, at jeg slet ikke har tænkt på at blive nervøs, siger den dejlige 21-årige blondine i et interview med BT.

Læs også: MGP-vinderen Soluna: Min mor græd helt vildt

Nu håber hun bare på, at nervøsiteten ikke lige pludselig rammer hende.

- Jeg prøver at berolige mig selv ved at sige, at det kun gælder tre minutter på scenen, siger hun.

Læs også: Remee i krig mod sin elev

Med guitaren over skulderen skal hun synge "Should've Known Better", der er skrevet af Remee, Isam B og Chief 1.

De ti sange, der får fleste stemmer i aften, går videre til finalen på lørdag.

Du kan se med i aften fra klokken 21 på DR1.

Sponsoreret indhold