Nyheder8. august 2018

Sophie Løhde: Køber Humlebæk-hus med 16 år ældre kæreste

Ministeren Sophie Løhde og hendes 16 år ældre kæreste Ole Palmå har købt stråtagsidyl i Humlebæk.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sophie_loehde.jpg
 (Foto: René Schütze)

Sophie Løhde vil nok være ekstra taknemmelig for både ministerbil og chauffør fremover.

Det tager nemlig en time og 23 minutter at køre fra den 34-årige ministers nye hjem i Nordsjælland til Folketinget – ifølge Googles ruteplanlægger.

Sammen med sin 16 år ældre kæreste Ole Palmå har Løhde betalt 6.450.000 kr. for et rødt bondehus i Humlebæk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_loehde_og_ole_palmaa.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

34-årige Sophie Løhde og Ole Palmå har været kærester i mere end tre år. I februar solgte han sit hus i Espergærde, og nu har de fundet en fælles bolig i Humlebæk. (Foto: Mikael Rieck)

Huset er bygget i 1827 og rummer inklusive tagetagen 201 kvadratmeter bolig.

Man skulle tro, at en vellønnet minister og en direktør i fodboldklubben Brøndby havde udvist rettidig omhu ved at spare masser af penge op inden boligkøbet. Men det er der intet, der tyder på – parret fejrede i stedet købet med en stor lånefest.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_loehde_hus.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sophie Løhdes nyerhvervede bondehus er belånt til et sted lige under skorstenen. (Foto: Peter Grosen)

Ministeren og hendes kæreste lånte i forbindelse med boligkøbet 5.434.000 kr. til to procent i rente. Desuden fik de tinglyst et ejerpantebrev på 775.000 kr. – et pantebrev, som Danske Bank har fuldmagt over.

Der er installeret naturgas i huset, som ligger på en 800 kvadratmeter stor grund et par hundrede meter fra Øresund.

Sponsoreret indhold