Nyheder11. oktober 2018

Sover på venners sofa: Dennis Knudsen er hjemløs

Efter at have solgt sin penthouselejlighed må den populære makeupartist Dennis Knudsen de næste mange måneder undvære fast tag over hovedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dennis_knudsen_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Dennis Knudsen er i gang med at rydde op og sortere, for efter at han har solgt penthousen på Havneholmen i København, står han uden bolig.

– Jeg har købt en ny lejlighed, men den er endnu kun en byggeplads, og de nye ejere er så begejstrede for den gamle, at de ønsker at flytte ind med det samme, fortæller Dennis til SE og HØR.

– Det var ikke planen, at det skulle gå så stærkt. Men lejligheden blev solgt på godt en måned, og flyttefolkene kommer den 11. oktober, så jeg må rykke ud, siger makeupartisten midt i flytterodet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_2_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Den udendørs trepersoners spa skal ikke med til den ny lejlighed og er en af de ting, der er sat til salg. – Jeg sælger den for 30.000 kr., og det er under halv pris af det, jeg selv gav for den for fem år siden fra ny. (Foto: Peter Grosen)

– Ikke alt skal med. Nogle af mine ting sælger jeg, andet giver jeg væk til venner og bekendte, og resten skal opbevares i en container.

– Jeg starter et nyt liv, når jeg den 1. april overtager min nye lejlighed, der ligger 500 meter længere nede ad havnen, og det glæder jeg mig til, fortæller Dennis.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dennis_knudsen_og_dion.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Min base bliver nok sommerhuset, men der er 90 kilometer derop, så det bliver kun, når jeg har nogle sammenhængende dage. Ellers har min bror Dion et hus i Hellerup, og jeg er meget i udlandet, så jeg kommer nok ikke til at bo på gaden. (Foto: Mikael Rieck)

Privat tagterrasse

Den nye residens er en penthouse ligesom den gamle, men på 200 kvadratmeter og med privat tagterrasse på 120 kvadratmeter samt to andre altaner med fri udsigt over havnen.

– Og der er ingen naboer, så jeg kan nyde udsigten helt ugeneret, jubler Dennis Knudsen, som har givet 15 millioner kr. for lejligheden og fik godt 11 millioner kr. for den gamle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_og_dennis.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En af Dennis’ nære veninder er 54-årige grevinde Alexandra – så måske frisøren kan låne sofaen i villaen i Charlottenlund ...? (Foto: Thomas Laursen)

Det nye hjem rummer desuden tre store badeværelser og elevator direkte ind i lejligheden.

– Det bliver så fedt, siger Dennis, som glæder sig til at starte et nyt liv.

Inden da må nattesøvnen dog klares rundtom hos kendisfrisørens mange venner.

Sponsoreret indhold