Sportsfolk klar til "Vild med dans"
I går var det tidligere sundhedsminister Astrid Krag, der blev meldt klar til årets udgave af "Vild med dans", og i dag blev et par sportsfolk føjet til deltagerlisten.
LÆS OGSÅ: Eksminister i "Vild med dans"
Det drejer sig om den tidligere All England-vinder, Tine Baun og elitegymnasten Helge Vammen.
De skal begge deltage i den 11. sæson af underholdningsprogrammet.
LÆS OGSÅ: Her er de første deltagere i "Vild med dans"
Tine Baun har triumferet i et hav af badmintonhaller gennem karrieren, men har ikke de store erfaringer på et dansegulv.
- Det er ikke noget jeg har gjort mig så meget i. De gange jeg har været på et dansegulv, har det været med alkohol indenbords. Så det er meget få gange, det er sket, siger hun til tv2.dk.
LÆS OGSÅ: Paprika Steen klar til "Vild med dans"
Helge Vammen håber på at hans deltagelse i underholdningsprogrammet afstedkommer en større interesse for hans sportsgren.
Skuespillerne Paprika Steen, Line Kruse og Ditte Ylva Olsen er også klar til denne sæson af underholdningsprogrammet, hvor fodboldikonet Allan Simonsen i sidste sæson nåede semifinalen.
Vild med dans har premiere på TV 2 fredag den 12. september. Vinderen findes i finalen fredag den 28. november.