Nyheder24. december 2016

"Star Wars"-stjerne fik hjerteanfald på fly

60-årige Carrie Fisher fik tidligere på aftenen et hjerteanfald, da hun var på vej fra London til Los Angeles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/star_wars.jpg

Den 60-årige "Star Wars"-stjerne Carrie Fisher kæmper her til aften for sit liv.

Skuespilleren, der blev berømt i rollen som prinsesse Leia, fik et hjerteanfald, da hun var ombord på et fly fra London til Los Angeles, det skriver Los Angeles Times.

Det var kort før landing, at Carrie Fisher fik brug for lægehjælp ombord på flyet. Da det kort tid efter landede i LAX stod ambulancer og læger klar til at tage sig af hende.

- Det var skræmmende. Der var et team på omkring seks ambulancereddere, der hjalp hende ud på en båre. Hun havde en iltmaske på, og de råbte at folk skulle gå til side, fortæller et øjenvidne til People Magazine.

Carrie Fisher har siden sin rolle som prinsesse Leia blandt andet udgivet flere bøger, hvor hun ærligt har fortalt om sine problemer i Hollywood. Hun har også fortalt om sine mentale problemer og problemerne med alkohol og stoffer.

Sponsoreret indhold