Stefan fra "Gift ved første blik": Tabte 16 kilo
Jeg havde et meget hårdt 2017 med et forhold, der ikke gik. Det sluttede i juni sidste år, og jeg brugte et halvt år på at samle mig selv op.
27-årige Stefan Valentin Larsen fra DR’s ”Gift ved første blik” lægger ikke fingre imellem, da SE og HØR besøger ham i hjemmet i Odense.
Her i lejligheden lige uden for centrum har han boet det seneste års tid.
Inden da havde den fodboldglade fynbo satset alt på kærligheden, forladt barndomsbyen og var flyttet sammen med sin daværende kæreste i Sønderjylland.
Men efter syv måneders forhold måtte Stefan kaste håndklædet i ringen.
”Gift ved første blik”-Cecilie var tæt på at dø
– Hun var utro, og der var en masse ting i det, som ikke var gode for mig. Så jeg valgte at trække stikket til sidst efter at have givet det utallige chancer, siger ”Gift ved første blik”-deltageren, som efterfølgende skulle finde fodfæste igen.
– Det var en hård periode, hvor jeg skulle finde mig selv og lære at tage komplimenter til mig igen.
– Jeg havde fået at vide, at jeg skulle se anderledes ud, og at jeg ikke var tiltrækkende at kigge på.
– Det gjorde bare, at jeg kæmpede med mig selv og endte faktisk med at tabe 16 kilo på rimelig kort tid efter at være kommet hjem dernedefra, fortæller Stefan, som stort set har holdt vægten siden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stefan har i årevis samlet på elefantfigurer, og i dag har han et sted mellem 40 og 50 styk. Interessen tog fart, da hans lillesøster en dag gav ham en elefantfigur, hun selv havde malet i sfo’en. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Familien pressede på
Det var Stefans mor, som i vinter skubbede ham i retning af ”Gift ved første blik”.
– Der kom det her opslag (på Facebook, red.) midt i december, hvor jeg blev tagget af min mor.
– Jeg tænkte: ”Ej, det skal jeg sgu ikke, det er for crazy!”. Men så lå jeg alligevel og tænkte over det om aftenen, siger Stefan, som i januar igen blev konfronteret med programmet.
"Gift ved første blik"-Carsten: Jeg er rastløs
Jeg føler, Carsten blev et andet menneske
– Så taggede min søster mig. Og så valgte jeg at sende en ansøgning, uden at nogen af dem vidste det.
– Jeg fortalte først, efter at jeg havde været til casting, at nu var det pludselig gået hen og blevet seriøst, siger han og fortæller, at han ikke havde regnet med at være blandt de udvalgte.
– Men når man altid har drømt om at finde kvinden, man skulle leve sammen med, og man ikke havde fundet hende selv, var det en mulighed lige pludselig at få.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Når han har fri, nyder Stefan bl.a. at spille golf. Også fodbold fylder en del i den 27-åriges liv. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Vil være far
Stefan arbejder for tiden som tilkaldevikar i flere forskellige børnehaver i Odense, og til februar starter han på pædagoguddannelsen i Odense.
Også på privatfronten må der gerne komme småfolk til en dag.
– Det er helt klart en drøm, jeg altid har haft, at jeg skal have børn en dag, fortæller han.
Nu skal den ene giftes igen
”Gift ved første blik”-Camilla har fundet en ny fyr
Godt ramt
I ”Gift ved første blik” bliver fynboen smedet sammen med Vanessa Flensborg fra Esbjerg.
– Det stod egentlig klart forholdsvis hurtigt, at det sgu var meget godt ramt, siger Stefan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stefan og Vanessa. (Foto: Marianne Overaa/DR)
I programmet hører man dog også, at det går ham på, at Vanessa ikke åbner op på samme måde, som han gør.
– Jeg er meget følsom – og jeg har styr på mine følelser. Jeg kan godt give udtryk for, når jeg er ked af det, og når jeg er glad, siger han.
– Det kan også hæmme mig en gang imellem, f.eks. da jeg møder Vanessa, som ikke gør det.
"Gift ved første blik" kan ses på DR1 hver onsdag kl. 20.00.