
Stephania Potalivo: Nu træder hun ind i de voksnes rækker

Stephania Potalivo suser af sted på en bølge af succes, og nu står den på endnu flere eventyr for seriesilden.
Den 29-årige "Sjit Happens"-stjerne scorede en flot andenplads under den seneste sæson af "Vild med dans", har flere skuespiljob på plakaten, fandt kærligheden i den 37-årige forretningsmand Nils Petter Bro og er nu klar til endnu et nyt kapitel.
- Bamserne er gemt kun lidt væk, og jeg træder snart ind i de voksnes rækker! Jeg har lige skrevet under på kontrakt til ny lejlighed, og jeg glæder mig meget, skriver Potalivo, der har tagget Nils Petter Bro i opslaget, og tilføjer:


Danmarks Dejligste 2015, Stephania Potalivo
- Godt du er en rummelig, tålmodig og rolig mand, lyder det videre fra "Vild med dans"-darlingen til billedet, hvor hun sidder storsmilende på en sofa med en kontrakt foran sig og de førnævnte bamser i baggrunden.
Potalivo afslører ikke, om hun fremover skal dele matrikel og morgenkaffe med Nils Petter Bro, der er medejer af de populære Madklubben-restauranter.
Parret viste kærligheden frem på Instagram for første gang tilbage i marts, og det danske kendispar har for nylig været i byernes by, Paris, sammen.

Stephania Potalivo: Sådan bliver min næste dans

Skade kan sende Potalivo ud af "Vild med dans”
- I min yndlingsby med mit yndlingsmenneske, skrev bøfkongen til et kyssebillede af de to for en måneds tid siden.
Også Potalivo har flittigt delt billeder af sin forårsforelskelse.
- Ved godt kysse-kærestebilleder hurtigt bliver irriterende - men det er kun et lille møs, og jeg føler mig bare som en meget heldig dame, har seriesilden tidligere skrevet på Instagram.
Stephania Potalivo kan fra 6. oktober ses i de danske biografer, når "Klassefesten 3: Dåben" får premiere. Her spiller hun over for den folkekære trio Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus.
Se det nye billede her:
/ritzau/FOKUS
Et billede slået op af Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) den
14. Jun 2016 kl. 6:36 PDT
Se billeder af skønne Stephania herunder:
Galleri: Stephania Potalivo er danmarks Dejligste 2015
