Nyheder21. december 2016

Stéphanie Surrugue dropper USA: Flytter til Paris

DRs Stéphanie Surrugue rykker fra Amerika til Paris, hvor hun bliver stationens nye internationale korrespondent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stepa.jpg
 Foto: Todd Seligman

Stéphanie Surrugue har det seneste år haft base i USA, hvor hun har rapporteret om store og små begivenheder i Guds eget land. Men nu rykker den hårdtarbejdende journalist nærmere Danmark.

I en pressemeddelelse skriver DR, at Surrugue får basei Frankrig - landet, der har en stor plads i hendes hjerte.

- Stephanie har en helt særlig evne til at håndtere og formidle store historier som f.eks. det amerikanske valg og terrorangreb i Paris på et fagligt meget højt niveau. Stéphanie brænder for at være til stede ved de store internationale begivenheder, og derfor er hun den helt rigtige i denne stilling, siger indholdschef Sandy French.

Den mørkhårede kvinde blev hentet til DR fra et mangeårig stilling på TV2, hvor hun bl.a. dækkede "Tour de France". Og fra den 1. marts kan hun igen dykke ned i det franske, for der har hun første arbejdsdag.

- Vi har igennem den seneste tid haft en ambition om at styrke vores samlede Europa-dækning. Det er baggrunden for, at vi nu får faste korrespondenter i både Tyskland, Frankrig og Storbritannien – foruden vores dygtige EU-korrespondenter i Bruxelles og Europa-korrespondent med base i København. Med Stephanie i Paris er det svært at se en stærkere holdopstilling for vores europadækning, forklarer indholdschef Sandy French.

Stéphanie Surrugue bliver afløst af ægteparret Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz, der bosætter sig i Washington med deres to børn.

Sponsoreret indhold