Sur smiley og stor bøde: Den er HELT gal hos Collective Bakery – igen
Der bor en bager på Nørrebrogade.
Og her der ikke helt syr på rengøringen.
Tilbage i september 2023 fik det populære bageri Collective Bakery en sur smiley.
Dengang blev der blandt andet fundet formodet skimmel.
En måneds tid senere vendte Fødevarestyrelsen tilbage, og her var der bragt orden i det konstaterede.
Men Collective Bakery fik igen besøg af dem tilbage i januar, og her var der igen skimmel at finde i bageriet.
Det besøg endte med en mellemfornøjet smiley.
Men smileyen vendte så igen mundvigene nedad, da Fødevarestyrelsen kom på besøg i februar for at undersøge, om der bragt orden i sagerne.
Og det var ikke tilfældet.
– Bagvæg i produktionsområde, ved vinduer og dør ud til gård, fremstår med massive sorte belægninger af formodet skimmelvækst. Belægningerne ses tydeligt langs kanter, i loft, omkring vinduer og dør samt på væg der er delvist skjult af køleboks, lyder det i kontrolrapporten.
Da Collective Bakery på dagen forholdes til, at der endnu ikke er styr på den formodede skimmelvækst, ville de helt sikkert håbe, at besøget kom dagen efter.
De havde nemlig følgende bemærkning.
– Vi har planlagt nedvaskning af væggen og loftet i morgen, men vi er opmærksomme på at det vil kræve en større vedligeholdelse af væggen, da skimlen nok vokser under pudset, eller i væggen.
Fødevarestyrelsen gav dig ikke meget for, at der angiveligt var planlagt nedvaskning af væggen dagen efter.
De endte nemlig med at give Collective Bakery en bøde på hele 20.000 kroner.