Nyheder27. september 2017

Susan Astani om prins Henrik: Han er en klog mand

- Han er faktisk en meget klog mand, som ved, hvad han laver, så jeg er ikke bekymret, fortæller Susan Astani i et interview med SE og HØR.
Susan Astani
 (Foto: Kaspar Wenstrup, Mikael Rieck)

FLSmidt-arvingen Christian Kjær på 74 år er en af prins Henriks nærmeste venner, og hofjægermesterens lægehustru Susan Astani er derfor også kommet helt tæt på prinsen.

I et interview med SE og HØR løfter Susan Astani, der har arbejdet som praktiserende læge og hospitalslæge, nu sløret for prins Henriks øjeblikkelige tilstand.

Den 47-årige nære lægeven beretter, at Henrik i længere tid har været klar over, at helbredet haltede.

På spørgsmålet, om den demensramte prins må gå på jagt, som er en af prinsens store interesser, lyder det fra den iranskfødte læge:

– Han står ikke alene – der er altid nogen. Han er ikke til fare for nogen. Og han har selv været opmærksom. Allerede for flere år siden, da hans balance blev lidt dårlig, var han tilbageholdende. Bare fordi man får en diagnose, er det jo ikke, fordi hjernen forsvinder, lyder det fra Susan Astani.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/christian-kjaer-prins-henrik.jpg
 Foto: All Over

Venskabet mellem Christian Kjær og prins Henrik går mange år tilbage. Især interessenfor jagt deler de – her på Kongejagt i Gribskov i 2013. (Foto: All Over)

Og Christian Kjærs kloge kone er generelt ganske fortrøstningsfuld.

– Han passer jo også på sig selv. Han er faktisk en meget klog mand, som ved, hvad han laver, så jeg er ikke bekymret. Og det er en lægelig vurdering, siger hun.

Susan Astani er altså ikke er bekymret for, om hendes demensramte ven prins Henrik kan være til fare for sig selv eller andre, når han i fremtiden går på jagt.

Læs hele interviewet med Susan Astani i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold