Suzanne Bjerrehuus: Jeg er for syg til at tale med pressen
I februar bliver forfatteren og foredragsholderen Suzanne Bjerrehuus 70 år.
I den anledning har den populære dame fået en helt masse henvendelser fra journalister, der gerne vil interviewe hende i anledningen.
Men det er ikke muligt for Suzanne, da hun har så mange mén fra sin tidligere kræft sygdom, at hun ikke kan tale. Det skriver hun i et opslag på Facebook.
- Som så mange andre tidligere cancerpatienter har jeg også døjet med nogle sen-skader af den strålebehandling, jeg fik for mere end 20 år siden. Det medfører, at jeg både får vejrtrækningsproblemer og stemmeproblemer, skriver hun blandt andet i opslaget.
Men den 69-årige tidligere tv-vært vil dog gerne imødekomme journalisternes forespørgsel, så snart det kan lade sig gøre.
- Konsekvensen af dette betyder, at jeg gerne vil vente med at tale med pressen til jeg har det bedre. Jeg går nu til behandling hos kompetente læger på Bispebjerg Hospital og på Rigshospitalet og har tillid til, at jeg kommer i bedring i løbet af foråret. Hvis medierne til den tid gerne vil tale med mig, er jeg klar igen, lyder det.
Susanne Bjerrehuus: Lykkelig farmor
Suzannes veninde gennem 50 år, Karen Thisted, fortæller til Ekstra Bladet, at Suzanne ikke kan tale, men at hun har det godt trods omstændighederne.
- Asger (Aamund, red.) elsker Suzanne. Han vil gøre alt for hende. Hun er et lykkeligt sted med en familie, der passer på hende, fortæller Karen Thisted til Ekstra Bladet.