Nyheder24. september 2015

Svenskerne hader 'Klovn': Hold jer væk

Frank Hvam og Casper Christensen blev bedt om at holde sig væk fra Göteborg Filmfestival

På den anden side af Atlanten jubler amerikanerne over Frank Hvam og Casper Christensens vilde eskapader i 'Klovn', men vores svenske naboer er knapt så begejstrede for det tåkrummende koncept.

Faktisk er de så utroligt lidt begejstrede, at Frank og Casper fik smidt deres første 'Klovn'-film direkte i nakken igen, da de sendt den til Göteborg Filmfestival i 2010. Her ville de hverken ville modtage eller vise 'Klovn The Movie'. Ligeledes fik Frank Hvam og Casper Christensen besked på, at de heller ikke skulle føle sig velkomne til festivalen, fortæller makkerparret til dr.dk.

Casper Christensen har selv et bud på, hvorfor svenskerne har så negativt et syn på den danske succes-serie.

- Det, der er sket med svenskerne, er, at de er meget korrekte. Det har givet dem et selvværd, der er hævet over resten af Norden. De føler sig sådan lige et tak bedre. Det gør, at man kigger ned på det, der kan virke tåkrummende og plat. Og det er det, vi ser med Sverige i øjeblikket, siger Casper Christensen.

Makkeren Frank Hvam har også et bud på, hvad grunden kan være til den iskolde modtagelse i nabolandet:

- Jeg vil påstå, at de misforstår den måde, vi behandler tabuer på. Jeg tror ikke, de ser et afsnit færdig. Vi tager ofte fat i tabuer og gør de fuldstændige forkerte ting, men der er altid en pris at betale bagefter, lyder Frank Hvams forklaring til dr.dk.

[node:aller-related-content]

Både serien på seks sæsoner og de nu to film fra 'Klovn'-teamet er blevet en kæmpesucces i Danmark, og i USA er produktionen til en 'Klovn'-film skudt i gang. Det bliver Todd Philips, som også står bag 'Tømmermænd i Vegas' og 'Roadtrip', der skal sidde i instruktørfilmen.

Frank Hvam og Casper Christensen har tidligere stået sammen om at lave andre danske succes-serier som "Langt fra Las Vegas" og det satiriske "Casper og Mandrilaftalen".

'Klovn Forever' har premiere i dag d. 24. september, og denne gang er Frank og Casper taget til USA for at lave ulykker. Se traileren til filmen øverst i artiklen.

SE og HØR har fået fingre i billetter til filmen. Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne.

De heldige vindere bliver udtrukket onsdag den 30. september. Billetterne er gyldige fra den 19. oktober til og med den 16. november. Du deltager i konkurrencen nederst i denne artikel.

Sponsoreret indhold