Nyheder3. november 2012

Szhirley: Dramatisk afsked med far

Sangerindens mor måtte lyve for faren for at få hende med hjem til Danmark
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/de516c2def544d5cbe4e99cf6ffee2e1.jpg
 Foto: All Over

Sangerinden Szhirley har ikke haft en hel nem barndom. Den er nemlig foregået uden farmand, som hun måtte tage afsked med på vanvittig vis.

Da det begyndte at gå skidt mellem sangsildens forældre i Danmark, valgte hendes far at flytte til Mexico for at søge nye muligheder.

- Min mor og jeg tog over til ham et halvt år efter, fordi hun gerne ville give ham en sidste chance. Jeg begyndte i skole derovre som femårig, men det var svært for min mor at få et job, og hendes hverdag kom aldrig rigtig op at køre, forklarer Szhirley om livet i Mexico til FEMINA.

Szhirley: Jeg har en røvlækker røv

Moren var ensom, og hun ville hjem til Danmark. Men hun vidste, at faren ikke ville tillade, at hun tog lille Szhirley med.

- Det var ikke en mulighed for hende at tage mig under armen og sige: Vi ses, mester! Og hun ville ikke give slip på mig, så hun tog en hardcore beslutning: Hun fortalte min far, at hun ville tage hjem til Danmark sammen med mig og afvikle alt, fra lejlighed til skole, så hun kunne komme tilbage og starte på en frisk sammen med ham i Mexico. Så vi tog i lufthavnen i god ro og orden, men da vi var kommet over på den anden side af snoren - dengang var der ikke glasruder, bare en snor med nogle vagter på hver side - sagde min mor til min far, at hun ville skilles, og at vi aldrig kom tilbage, fortæller Szhirley og gengiver ordene fra moderen:

Szhirley: Jeg elsker min mavedelle

- 'Så sig godt farvel til din datter, for der går lang tid, før du ser hende igen', sagde min mor. Min far blev helt mundlam, hans hage begyndte at dirre, og tårerne løb.

Oplevelsen var hård for Szhirley, der i de efterfølgende år savnede sin far ekstremt meget. Han fandt sig til gengæld et nyt og godt liv i Mexico med nye kone og fire børn. Men det er en oplevelse, der stadig påvirker Szhirley.

- Som sagt er jeg i en sen alder blevet opmærksom på, hvad det har gjort ved mig, at min mor gik fra min far på den måde. Sammenhængen bliver ved med at dukke op hos mig, når jeg kommer til at handle på en måde, jeg ikke selv er opmærksom på. Som for eksempel at glemme at informere min kæreste om, hvad der sker med min karriere. Fordi jeg har været så vant til, at det bare var min mor og mig, siger hun.

Sponsoreret indhold