Tantholdt tager sønnen med til verdens brændpunkter

Alexandria, Egypten i 2010. Rasmus Tantholdt befinder sig på bagsædet af en bil sammen med sin fotograf Anders Bach.

Det Arabiske Forår er i fuld gang, og bilen er omringet af en vred menneskemængde.

Ruderne bliver smadret med køller, og de vrede demonstranter stikker knive ind i siden af bilen og kravler op på taget.

Chaufføren er for længst flygtet ud af bilen.

Med Rasmus’ egne ord stod lokummet i brand.

– Der tænkte jeg: ”Hvis vi bliver hevet ud af den her bil nu, så er det måske slut”, for de var meget, meget ophidsede, fortæller Rasmus Tantholdt, da SE og HØR møder ham i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog ”Med åbne øjne”, som udkom den 30. maj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Siden 2003 har 44-årige Rasmus Tantholdt rapporteret fra verdens brændpunkter, og han har tænkt sig at fortsætte, lige så længe han stadig begejstres af jobbet. (Foto: TV2)

Episoden varede 10-15 minutter og stoppede først, da nogle egyptiske soldater tilfældigt kom forbi og fik optøjerne stoppet.

Krigskorrespondenten var på arbejde for TV2, da han pludselig befandt sig i den potentielt livsfarlige situation.

Og selv om han i sin nye bog skriver om droneeksplosioner, granatnedslag og tilfangetagninger, betragter han ikke sit job som farligt.

– Jeg er på TV, så du kan se, hvad jeg laver, og det ser farligt ud.

– Men en politimand, der kører rundt på Nørrebro, hvor der er bandekonflikt, eller en fisker, der tager ud på Østersøen i stormvejr og haler torsk i land til nytårsaften – jeg føler slet ikke, at mit job er farligere end deres.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En far-søn-ting

Netop det med at understrege, at hans arbejde langt det meste af tiden er ganske udramatisk, er noget, han altid har gjort meget ud af over for sin søn Emil.

Før sørgede han for at sætte sønnen godt ind i sagerne, før han fløj ud for at rapportere fra brændpunkterne, men Emil er blevet ældre, så nu er han blevet stor nok til at komme med ud i verden.

– Jeg ser det som min far-søn-ting, at jeg skal vise ham verden, men jeg skal også vise ham verden på en måde, hvor han ikke modsat mange andre tror, at verden er meget farlig.

– Jeg vil gerne vise min dreng, at det ikke er hele Mellemøsten, der er i brand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Der er masser af steder, man kan tage hen, hvor man kan gå stille og roligt på gaden eller tage på stranden.

– Det gjorde vi i Beirut, i Libanon har jeg haft ham med, og jeg har lige haft ham med i Jerusalem i Israel.

– Der var ballade, men det tog jeg ham selvfølgelig ikke med ud til. Men han var med ude dagen efter, fortæller den 44-årige TV2-reporter.

Båndet styrkes

Siden 2003 har Rasmus rejst verden tynd.

Emil blev født året efter og har derfor fra barnsben været vant til, at far i gennemsnit er væk ti dage om måneden.

Nu kommer han af og til med ud i verden, og det er noget, der har styrket båndet mellem far og søn.

– Det gør utrolig meget at have noget sammen. Det gør utrolig meget for hans forståelse af mig.

– Det gør utrolig meget for hans forståelse af, hvorfor jeg synes, mit job er interessant.

– Og det er selvfølgelig også det, jeg forsøger at skabe, for jeg håber på, at han kan forstå, hvorfor hans far har valgt at have det job. Og det fornemmer jeg, at han godt kan, siger Tantholdt, der dog ikke håber, at Emil træder 
i sin fars korrespondentspor.

– Det har ikke noget at gøre med, at det er farligt. Det er faktisk mere, fordi jeg er lidt bekymret for, at alle forventer, at han skal være den nye krigskorrespondent, fordi han hedder Tantholdt, siger han og tilføjer:

– Jeg bakker ham op, uanset hvad han vælger.