Tech4. september 2024

Nu kan alle se dine kommentarer til venners stories på Instagram

Instagram har tilføjet kommentarfelter til stories, hvor det før kun har været muligt at kommentere billeder privat
Instagram giver nu brugere, der følger hinanden, mulighed for at kommentere offentligt på stories.
Instagram giver nu brugere, der følger hinanden, mulighed for at kommentere offentligt på stories.
 Foto: Instagram

Instagram har atter forsøgt at forbedre sin app, hvilket har kastet endnu en opdatering af sig.

Denne gang gælder forbedringen din interaktion med venners 24 timers tilgængelige fotos, også kaldet stories.

Hidtil har det kun været muligt at kommentere venners story ved at sende en privatbesked, men de tider er slut.

Med opdateringen er det blevet muligt at kommentere stories offentligt i et kommentarfelt, som man kender det fra almindelige opslag.

Det er kun følgere, man følger tilbage, som kan efterlade kommentarer i ens stories.

Dog skal man tænke over, hvad man efterlader af information i kommentarfeltet, for alle, der kan se storyen, kan også se, hvad der er skrevet af kommentarer.

Lige som at billederne er midlertidige, forsvinder kommentarerne til billedet også efter 24 timer.

Sponsoreret indhold