Tech23 timer siden (opd. 21 timer siden)

Nu kan OnePlus 13 købes i Danmark: Her er prisen

Årets første store lancering af mobiltelefoner er den nye flagskibsserie fra OnePlus med avancerede kameraer, AI-funktioner og et velkendt design - og der kommer også en billigere udgave. Ifølge de første anmeldelser får du rigtigt meget for pengene
OnePlus 13 er ifølge firmaet bag bygget til at være ekstra holdbar, og er den første enhed fra OnePlus med IP68- og IP69-klassificering.
OnePlus 13 er ifølge firmaet bag bygget til at være ekstra holdbar, og er den første enhed fra OnePlus med IP68- og IP69-klassificering.
 Pr-foto

LÆS OGSÅ: Apples største nyhed til din iPhone er en ekstra knap

OnePlus har netop løftet sløret for deres nyeste flagskibsserie, OnePlus 13 og OnePlus 13R.

Og for dem, der allerede kender firmaets telefoner, vil modellerne være meget genkendelige, men der er også flere nyheder i år.

Som tidligere satser den kinesiske producent på kameraerne, der i den nye serie er et tredobbelt kamerasystem udviklet i samarbejde med Hasselblad.

Hovedkameraet er på 50 MP og bruger den nyeste Sony LYT-808-sensor, mens et 50 MP Triprism Telephoto-objektiv skal sikre skarpe billeder på lang afstand. Endelig er der også et ultra-vidvinkelkameraet ideelt til landskabsbilleder.

OnePlus 13 kan ligeledes optage video i 4K Dolby Vision med en såkaldte Ultra Steady Mode, der gør selv rystende optagelser mere fornøjelige at se på.

Helt som Samsung og Apple tidligere har gjort, understøtter den nye flagskibsserie også en række AI-funktioner.

Hvor mange af dem, der virker herhjemme, er endnu uvist. Både Samsung og Apple har tidligere skuffet meget med deres AI-nyheder, der ikke er voldsomt brugbare - eller slet ikke - i Danmark.

Sådan ser OnePlus 13 ud

Den nye model kan købes i tre farver - Black Eclipse, Midnight Ocean og Arctic Dawn – og vejer 210 gram. Den har også et ganske stort batteri på 6000 mAh og en tykkelse på 8,5 millimeter.

OnePlus 13 koster fra 7999 kroner og kan købes fra i dag på nettet og i flere elektronikkæder. 14. januar lanceres også en billigere model med navnet OnePlus 13R, der koster fra 5799 kroner.

Du kan læse mere om OnePlus 13 her - og "lillebroderen" her.

De første anmeldelser: Så god er den

I Danmark har John G. Pedersen fra MereMobil.dk haft fingrene i telefonen - og han er begejstret:

- Jeg konkluderer, at det er den bedste OnePlus-telefon til dato, skriver han blandt andet.

- OnePlus 13 er intet mindre end en perfekt telefon, som du bliver glad for. 6 ud af 6 stjerner!

Også det anerkendte techmedie The Verge er blandt de første har anmeldt OnePlus 13. Og her er bedømmelsen ligeledes overvejende positiv:

Efter flere forsøg har OnePlus endelig leveret en telefon, der lever op til prisen. OnePlus 13 er ikke billig, men den har en imponerende batterilevetid, stærk ydelse og forbedret vandtæthed.

Telefonens 6000 mAh batteri giver op til to dages brug, selv med højtydende funktioner aktiveret. Og hvis det skulle slippe op, sikrer hurtigopladning på 80W, at du er tilbage i gang på ingen tid.

Skærmen på 6,82 tommer er stor og skarp, men størrelsen kan være en udfordring for brugere med små lommer eller hænder.

Kameraet er også en markant forbedring. Med et 50MP hovedkamera, 3x telefoto og ultravidvinkel er billeder skarpe, selv i svagt lys, takket være en ny algoritme. Farvegengivelsen er levende, men kan overdrive røde og orange nuancer.

En anden styrke er telefonens opdateringspolitik: fire års OS-opdateringer og seks års sikkerhedsopdateringer. Selvom den stadig halter efter Samsung og Google på softwarefronten, bringer OnePlus 13 sig tættere på konkurrenterne.

OnePlus 13 er en værdig konkurrent i premium-segmentet, men står stadig i skyggen af rivaler som Samsung Galaxy S24 Plus og Google Pixel 9 Pro XL. For dem, der prioriterer batterilevetid og byggekvalitet, kan modellen dog være svaret.

Sponsoreret indhold