Tjek dine billeder i dag: Om en måned sletter Apple dem

LÆS OGSÅ: MitID kommer med største opdatering siden lanceringen
26. juli er det helt slut med fototjenesten "My Photo Stream" hos Apple.
Indtil nu har den gjort det muligt at gemme op til 1000 af de billeder, du har taget de seneste 30 dage. Og gjort det nemt at se billederne på for eksempel en Mac og iPad eller eksportere dem videre til for eksempel en harddisk.
Men den gratis tjeneste erstattes nu af ingenting eller et abonnement på Apples iCloud.
Det skal du gøre
Hvis du ved, at nogle af bilederne i "My Photo Stream" IKKE er sikkerhedskopieret på for eksempel din telefon eller en anden enhed, skal du seneste 26. juli sørge for at gøre det.
Hvis du derimod aldrig har brugt "My Photo Stream" aktivt eller ved, at billederne på tjenesten allerede ligger på for eksempel din telefon, skal du intet gøre.
Lukningen af tjenesten sletter IKKE dine billeder på din telefon. Det er alene billeder, der ligger "i skyen" hos tjenesten, som snart forsvinder.
Apple har den seneste tid forsøgt at råbe brugerne af "My Photo Stream" op i flere beskeder, hvor advarslen er klokkeklar: Tjek de billeder, du har liggende i "My Photo Stream" i dag. For 26. juli sletter vi dem.
For fire dage siden stoppede Apple i øvrigt med at gemme nye billeder, så det er alene de seneste 30 dages billeder, som du har gemt, der snart slettes.
Du kan læse mere om lukningen her.