Therese Philipsen: Jeg ville ikke leve længere

Hun havde egentlig slet ikke lyst til at tale om det, da en journalist, der arbejdede på dokumentaren om sexisme på TV 2, ringede hende op, fordi hendes navn blev ved med at dukke i researchen.

Da hun blev spurgt, om hun ville være med, takkede hun pænt nej, men snakken fortsatte alligevel, hvor de rundede en masse ting, fra dengang hun var praktikant og senere studievært på TV 2.

– Samtalerne fik noget til at vælde op i mig. Og en nat vågnede jeg pludselig ved, at en masse ting vældede op i mig på én gang, fortæller Therese Philipsen nu til femina.

– Jeg gik ind og skrev det hele ned og sendte det til hende (red: journalisten). Hun var den første, jeg åbnede op for, omkring de ting, der var sket for 20 år siden.

Cheferne satte reglerne

Som 23-årig startede hun som journalistpraktikant på TV 2. Som hun fortæller i dokumentaren forelsker hun sig i en ungdommelig og pæn chef.

Han var gift, men alligevel indledte han en affære med den unge praktikant.

Det var en affære, der foregik på hans præmisser, hvilket efterlod Therese med et rystet selvbillede og et lavt selvværd.

I artiklen beskrives det, hvordan en anden chef derefter tog over og satte reglerne for et nyt forhold, der kun bestod af sex og løfter om fastansættelse.

Studieværten

Indtil hun mødte studieværten, der senere har sat navn på sig selv; Jes Dorph.

Ifølge Thereses vidnesbyrd inviterede han hende op i sin lejlighed, lagde en hånd over hendes mund og tvang hende til samleje, mens en kollega var til stede i lejligheden.

En hændelse Jes Dorph har benægtet over for en række medier, men som både advokaterne i advokatundersøgelsen og tilrettelæggerne af dokumentarfilmen har vurderet som troværdigt gengivet.

Var flink bagefter

Selv har hun aldrig brugt ordet voldtægt, om det Jes Dorph udsatte hende for.

– Jeg havde altid fået det indtryk, at en voldtægt var noget med at blive trukket ind i en gyde med en kniv for halsen. Jeg var forvirret dengang, og jeg tænkte, at det, der skete, nok var o.k., fordi han var så flink bagefter.

Men da skammen havde lagt sig, fortalte hun en veninde, hvad der var sket i lejligheden. Veninden skrev tilbage, at han havde gjort noget, han ikke måtte, og først der forstod Therese det selv. Veninden opfordrede hende til at gå til politiet, men det ville hun ikke.

Jeg ville dø

Kan du sætte ord på, hvad de oplevelser betød for din udvikling i de år?

– Det ødelagde mig fuldstændigt. Jeg var helt smadret på det tidspunkt. Jeg kan huske, at jeg ringede på Jes’ dør og sagde, at jeg ikke ville leve længere.

– Han svarede bare, at jeg havde en stor karriere foran mig. Da han sagde det, ville jeg bare dø. Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene. Jeg hadede mig selv.

– Det var en hård tid. Men det holdt mig i live, at jeg vidste, jeg en dag ville få børn. Og så mødte jeg Jan. Det vendte det hele. Hvis jeg ikke havde mødt ham, ved jeg ikke, hvor jeg ville være endt. Eller om jeg overhovedet ville være her i dag.

Læs hele interviewet

I dag er Therese succesfuld krimiforfatter, bosat i USA med manden Jan, hun mødte på TV 2, og de har sammen to døtre.

Du kan læse hele interviewet med Therese Philipsen i denne uges femina, hvor hun fortæller om opmærksomheden efter dokumentaren, fællesskabet med de andre kvinder og om at blive misbrugt første gang af en lærer i folkeskolen.