Nyheder27. december 2009
Thomas Blachman: Nægter at se ”X Factor”
Den tidligere dommer skal ikke følge den nye omgang af talentshowet - ingen kan overtage min rolle, siger han
Der kommer ingen rå kommentarer fra Thomas Blachman til dette års ”X Factor”-deltagere
Foto: All OverDR blænder snart op for en ny omgang "X Factor", hvor 2 af de 3 dommere er blevet skiftet ud. Knivskarpe Thomas Blachman er således ikke længere at finde i programmet, og han har heller ikke tænkt sig at følge det fra sofaen.
- Nej, jeg skal sgu ikke se det. Så vil jeg bare få for mange ideer, fortæller det skaldede ikon til Ekstra Bladet.
Om "X Factor" bliver lige så godt uden Thomas Blachman, er ikke til at sige, men det bliver i hvert fald anderledes, og det er hovedpersonen selv helt bevidst om.
- Ingen kan overtage min rolle. Jeg er et eksempel på det, jeg kæfter op om. Jeg er et individ, siger 46-årige Blachman til avisen og afslører samtidig, at han har sagt nej til en masse forskellige tilbud.