
Thomas Buttenschøn med i "Vild med dans"

Når "Vild med dans" til efteråret atter toner frem på skærmen, så kommer der til at være hele to danske sangere med på holdet.
I sidste uge bekræftede TV2, at sangerinden Julie Berthelsen skal være med i "Vild med dans".
Og nu er turen så kommet til, at sangeren Thomas Buttenschøn bekræfter sin deltagelse i det populære danseprogram.

- I en lang periode sagde jeg kategorisk nej til alt, hvor jeg ikke skulle spille musik. Men efter jeg har fået børn, har jeg opdaget, at der er andet i livet end musik. Jeg kan overhovedet ikke danse, men jeg håber, at jeg kan lære det, siger Thomas til ugebladet Her&Nu (link fjernet).
Det er endnu ikke besluttet hvem Thomas skal danse med i årets udgave af "Vild med dans".

Her er alle billederne fra ’Vild med dans’-festen
Se alle billederne fra sidste års "Vild med dans"-finale i galleriet