Nyheder10. januar 2018

Nyt par: Thomas Buttenschøn og Motor Mille på kærlighedsferie

Sangeren Thomas Buttenschøn og Mille Gori, som de fleste børn kender som Motor Mille, er lige nu på kærlighedsferie i Brasilien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/motorthomas.jpg
 Foto: All Over og Peter Grosen

Det ser ud til, at der er et nyt par på den danske showbizz-himmel.

Sangeren Thomas Buttenschøn og børnenes ven Mille Gori, der nok mest er kendt under navnet Motor Mille, er tilsyneladende begyndt at danne par.

I hvert fald er de lige nu på ferie i Brasilien, hvor Thomas Buttenschøn har lagt et billede op af Mille på Copacabana-stranden.

Inden turen gik til Brasilien har parret også været i Argentina.

Thomas Buttenschøn har valgt at beskrive billedet af Mille Gori med et enkelt hjerte.

Artiklen fortsætter efter billedet

Thomas Buttenschøn og Mille Gori spillede begge med i sommerens Cirkus Summarum-forestilling, der spillede i både København og Aarhus.

Her var også skuespilleren Rasmus Bjerg med, og han har da også valgt at kommentere Buttenschøns billede.

- Jeg vil godt have lov at fejre jer med en god flæskesteg når i kommer hjem, skriver han til billedet af Mille Gori.

Selvom Mille Gori står med ryggen til på billedet, så kan man også læse i kommentarfeltet, at det altså skulle være hende.

- Smukkeste Mille Gori. Tillykke med kærligheden, skriver en Instagram-bruger blandt andet i kommentarfeltet.

Tager man et kig på Thomas Buttenschøns Facebook-profil, så kan man også se, at han den 31. december, nytårsaftensdag, har skrevet en længere kærlighedserklæring til Mille Gori.

- Der er noget magisk over hende. Nærmest cirkusagtigt. Hun er en romantiker, og hun er en drømmer, fuldstændig ligesom jeg selv. Jeg tog det her billede, netop som hun kastede mønten. I kan se den hænger oppe i højre hjørne. Jeg spurgte hende efterfølgende hvad hun ønskede, hun smilede til mig og sagde, at det måtte hun naturligvis ikke fortælle til nogen, fordi så går det aldrig i opfyldelse. Jeg er måske selvfed, når jeg bilder mig selv ind, at det hun ønskede handler om mig. Men det tror jeg nu altså at det gør. Ligesom mit nytårsforsæt også handler om hende, skriver Thomas til et billede, hvor man endnu en gang kan se Mille Gori bagfra. Artiklen fortsætter efter billedet

Thomas Buttenschøn blev skilt sidste år

Det er ikke mere end et halvt års tid siden, at Thomas Buttenschøn fortalte, at han skulle skilles fra bloggeren Cana Buttenschøn, som han havde været gift med i syv år.

- "Mor og far er ikke længere kærester", det er uden sammenligning den sværeste snak, vi indtil videre har taget med vores to elskede drenge. Cana og jeg er i fællesskab blevet enige om, at vi flytter fra hinanden. Vores kærlighed har ændret sig fra at være altopslugende, til at blive venskabelig og til at vi bare vil det bedste for hinanden og for vores børn, skriver Thomas Buttenschøn som kommentar til billedet og tilføjer, at deres to børn – sønnerne Jens og Peter – er ”det vigtigste og det vil de altid være”, skrev Thomas på sin Instagram-profil, da han fortalte, at parret ikke længere var sammen. Thomas Buttenschøn mødte sin kone Cana i 2009, og allerede efter et års tid valgte de at blive gift – og ventede også deres første barn sammen, en lille dreng. Senere blev familien udvidet med endnu en søn. Nu har Thomas Buttenschøn tilsyneladende fundet kærligheden igen.

Sponsoreret indhold