Nyheder8. februar 2017

Thomas Eje: Har kvittet smøgerne

Komikeren fra Als lagde cigaretterne på hylden efter at have røget 40 om dagen: – Det er en gave til mig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-9031f47.jpg
 (Foto: All Over)

Når Thomas Eje snart toner frem på TV2 Charlie med sit 35-års jubilæumsshow, så læg mærke til hans sangstemme.

Den har aldrig været bedre.

– Jeg droppede rygningen i august efter at have røget 40 smøger om dagen i mange år, siger Thomas Eje, som i marts fylder 60 år.

Og den 59-årige "Linje 3"-stjerne savner langt fra smøgerne.

- Det var en gave til mig selv. Det er godt på alle måder, og jeg synger bedre nu, lyder det fra den rutinerede komiker, der har fået lugtesansen tilbage efter at have kvittet smøgerne.

Thomas Eje får også brug for sin genvundne sangstemme, når Linie 3 til jul genopstår – denne gang med et juleshow.

– Det kommer formentlig til at løbe over halvanden måned og ideerne står allerede i kø, fortæller eksrygeren Thomas Eje, der er gift med Kathrine.

Sponsoreret indhold