Thomas Falbes fede fyreseddel: Så mange penge får han med sig

LÆS OGSÅ: Efter nedlag i retten: Nu får Jes Dorph-Petersen kæmperegning
Men den tidligere chefredaktør går bestemt ikke tomhændet derfra.
Han får nemlig et års løn samt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn med sig.
Det skriver Journalisten.
Nærmere bestemt har Thomas Falbe, der har en opsigelsesperiode på 12 måneder, udsigt til 1,3 millioner kroner.
Yderligere modtager den fyrede chefredaktør 45.000 kroner specifikt til karriererådgivning og uddannelse.
Thomas Falbe fratrådte sin stilling som chefredaktør for DR Nyheder med øjeblikkelig virkning, efter massiv kritik haglede ned over "Grønlands hvide guld".
Dokumentaren fik af både økonomer kritik for at være misvisende. Dokumentaren blev efterfølgende fjernet fra kanalen igen.
- Jeg er i dag blevet gjort opmærksom på et forhold i tilblivelsen af dokumentaren "Grønlands hvide guld", som har fået mig til at træffe beslutningen om, at dokumentaren ikke længere vil være at finde på DRTV, lød forklaringen fra nyhedsdirektør Sandy French.