Nyheder23. april 2018

Thomas Helmig: Det skal hans barnebarn hedde

Thomas Helmig bliver snart morfar til en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas-helmig-23042018.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Helmig bliver morfar til en lille pige senere i år.

Det er Thomas Helmigs datter fra forholdet til Heidi Helmig, Ida-Marie, der er gravid.

Hun lagde i januar et scanningsbillede ud af det kommende medlem af Helmig-klanen ud på Instagram, hvor hun skrev ' Hej lille fis, augustbaby'.

Så vi må formode, at den lille ny kommer til verden i august i år.

Men Ida-Marie og hendes kæreste har allerede fundet på et navn til den lille pige, og heldigvis er de ikke så hemmelighedsfulde som Kardashian-klanen, der doserer nyheder om graviditeter, fødsler og navn på nytilkomne børn i en grad så man bliver TRÆT.

Thomas Helmigs kommende barnebarn skal hedde Olga.

Det skriver Ida-Marie på Instagram.

Og både Heidi Helmig og Ida-Maries bonusmor Renée Toft Simonsen har straks reageret på det blot 11 timer gamle opslag.

- Mine to, skriver Heidi Helmig efterfulgt af to hjerter.

- Spændingen stiger, skriver Renée Toft Simonsen.

I 2016 blev blot 16 nyfødte piger døbt Olga og med 1.564 Olga'er i alt i Danmark i 2018 kommmer Thomas Helmigs barnebarn til at slutte sig til en forholdsvis eksklusiv kreds.

Thomas Helmig har endnu ikke offentligt kommenteret sin kommende status som morfar.

Sangeren var i 1991-1997 gift med modellen Heidi Andersen, som har beholdt efternavnet Helmig efter skilsmissen, og de nåede at få Ida-Marie, indne de gik fra hinanden.

Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har sammen det nye stjernefrø på den danske pophimmel, Hugo Helmig. Renée Toft Simonsen har datteren Ulrikke Sandvad og sønnen Jens-Kristian Sandvad fra forholdet til Kristian Sandvad.

Sponsoreret indhold