Nyheder15. oktober 2014

Thomas Helmig fylder 50 år i dag: Se hans VILDE forvandling

Hele Danmarks popkonge runder et skarpt hjørne
Af af

Thomas Helmig fylder 50 år i dag: Se hans VILDE forvandling



Hele Danmarks popkonge - Thomas Helmig - kan i dag fejre sin 50 års fødselsdag, og i den anledning har SE og HØR samlet et galleri, hvor du kan se billeder fra den charmerende sangers karriere.

Og der er masser af billeder i galleriet, for Thomas Helmig indledte sin karriere helt tilbage i 1980'erne.

I 1985 sprang charmedrengen ud som ung solist på støttesinglen 'Afrika'. Samme år udkom han tilmed med albummet 'Thomas'.

Men det var først tre år senere, at Thomas Helmig for alvor slog igennem og smeltede tusindvis af pigehjerter som ham, 'der står herude og banker på'. Det skete, da han i 1988 sendte sit succesalbum 'Vejen væk' på gaden - albummet, der indeholdt hittet 'Det er mig, der står herude og banker på' solgte imponerende 160.000 eksemplarer.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så forelskede er Thomas og Renée

LÆS OGSÅ: Se billedet: Helmigs forvandling

Herefter tog den aarhusianske musikers karriere for alvor fart - i 1994 udsendte han endnu et anmelderrost album, 'Stupid Man'. Albummet solgte hele 250.000 eksemplarer, og Thomas Helmig blev tilmed hædret med seks Grammy-priser året efter.

Det er dog ikke kun musikken, Thomas Helmig er forelsket i. Charmemanden har også altid haft en svaghed for kvinder og har i dag et par forliste ægteskaber bag sig.

I 1987 blev han - under stor mediebevågenhed - gift med sangerinden Søs Fenger, men de to musikere kunne ikke helt finde melodien og blev skilt blot et år senere.

Næsten 10 år senere sagde Thomas Helmig endnu engang 'ja' i kirken. Denne gang til fotomodellen Heidi Andersen. Sammen fik parret datteren Ida Marie, men endnu engang holdt ægteskabet ikke. Parret blev skilt efter to år.

Det længste ægteskab har musikeren dog haft med modellen Renée Toft Simonsen, som tilmed er psykolog og forfatter. Parret blev gift i 2000 og er sammen forældre til sønnen Hugo. Efter 13 år endte ægteskabet dog også med en skilsmisse, men parret er igen sammen.

Sponsoreret indhold