Nu skal 53-årige Thomas Helmig, der stadig kan synge trusserne af de fleste kvinder på SmukFest, vænne sig til at kalde sig 'morfar'.
For sangerens datter Ida-Marie venter barn.
Det afslører hun selv på Instagram.
Her har hun lagt et scanningsbillede ud med det kommende medlem af Helmig-klanen.
- Hej lille fis, augustbaby, skriver hun og afslører dermed også ankomsttidspunktet for den lille ny.
Det er straks begyndt at vælte ind med lykønskninger.
Ida-Marie Helmig er det smukke resultat af Thomas Helmigs ægteskab med fotomodellen Heidi Andersen tilbage i 1990'erne.
Ida-Marie Helmig skal være mor. (Foto: All Over Press)
Renée Toft Simonsen, der er Ida-Maries bonusmor er en af de første til at ønske tillykke.
- Åhhh skat, vi glæder os SÅ meget allerede, skriver den tidligere topmodel og nuværende forfatter.
Hun er så begejstret, at hun har lagt opslaget med scanningsbilledet op på sin egen Instagramprofil og har skrevet:
- Det er ganske vist, en lille baby vokser under min lille elsklings hjerte. Idsy er gravid, så nu skal jeg være mormor. Tillykke til jer...,skriver Renée Toft Simonsen. Den bemærkning reagerer Ida-Maries biologiske mor, Heidi Helmig lynhurtigt på. - Ja det skal vi !!! bliver SÅ fantastisk !!! Møs til dig Renée Toft Simonsen, skriver Heidi Helmig.