Thomas Vinterberg: Tissetrold
40-årige Thomas Vinterberg nyder i øjeblikket stor succes med sin film "Submarino", men inden han nåede at blive international anerkendt filminstruktør gik turen dog først forbi Filmskolen.
Og Vinterberg kan tydeligt huske den dag, han fik beskeden om, at han var optaget på skolen. Måske fordi han lige var flyttet ind i sin nye lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter - måske fordi det vist var det, man kalder en våd oplevelse.
- Jeg var ved at male lejligheden og stod med mit malergrej, da jeg fik brev fra Filmskolen om, at jeg var kommet ind. Jeg skulle tisse, men jeg kunne ikke vente med at åbne brevet, så det endte med, at jeg pissede på mine fingre og brevet, fortæller Vinterberg i denne måneds udgave af Euroman.
Thomas Vinterberg lod sig dog ikke slå ud af den mindre elegante oplevelse. Han opnåede stor succes med "Festen", og snart skal han giftes med sin 18 år yngre kæreste, Helene Reingaard Neumann.