Tidlig julegave: Dansker vinder over 10 millioner kroner i Eurojackpot

Sikke en tidlig julegave.
For fredag har en meget heldig dansker fra Ballerup Kommune vundet andenpræmien i Eurojackpot, der lyder på ikke færre end 10.798.492 kroner.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
”Der skal lyde et kæmpestort tillykke til den heldige vinder. Det er en fornøjelse hver eneste gang, en dansker vinder milliongevinster i et af vores lotterier, selvom det sker flere gange hver eneste uge".
"Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder en større præmie hos os, så vi sikrer, at overgangen til et liv som mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt", lyder ordene fra Malene Mølgaard, dm. direktør i Danske Lotteri Spil, i pressemeddelelsen.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderen fra Ballerup Kommune.
Førstepræmien blev ikke uddelt, men den enlige andenpræmie var altså intet mindre end 10.798.492 kroner værd.
Eftersom førstepræmiepuljen i lotteriet ikke blev trukket, er der 209 millioner kroner i førstepræmiepuljen til tirsdagens Eurojackpot trækning.
Her er tallene
Vindertal, 1. dec.
23, 32, 38, 45, 49
Stjernetal, 1. dec.
1, 9