Nyheder14. december 2024 (opd. 14. december 2024)

Tidligere minister Christian Friis Bach stiller op for Venstre

Folketingsmedlem og tidligere minister, Christian Friis Bach, bliver Venstres kandidat i Næstved-kredsen

Venstre i Næstved-kredsen har gennem flere år haft svært ved at mobilisere spidskandidater med vælgeropbakning i lokalsamfundet. Derfor er det noget af et scoop, at Næstved-kredsen nu kan offentliggøre navnet på den nye kandidat.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Navnet er Christian Friis Bach, der efter knap 40 års medlemskab af De Radikale i august skiftede til Venstre, og nu er udset til at være Næstved-kredsens næste bud på et lokalt valgt folketingsmedlem.

- Formelt er Christian Friis Bach ikke valgt endnu. Det bliver afgjort på et opstillingsmøde i februar. Men vi er rigtigt glade over, at Christian har valgt os.

- Han er en stærk profil, og en redelig politiker, der favner både by og land, siger kredsbestyrelsesformand for Venstre i Næstved, Karen Løkke Kristensen, til Sjællandske Nyheder.

Sponsoreret indhold