Nyheder2 timer siden

Tidligere UFC-stjerne er død: Guilherme Vasconcelos blev kun 38 år gammel

Dødsårsagen er stadig ukendt hos stjernen, som tidligere har dannet par med sangfuglen Demi Lovato
Guilherme Vasconcelos havde en datter på bare et år.
Guilherme Vasconcelos havde en datter på bare et år.
 Foto: X

En stjerne i MMA-miljøet er gået bort alt for tidligt.

Der er tale om Guilherme Vasconcelos, som kun blev 38 år gammel.

Det skriver flere internationale medier herunder The Sun.

Dødsfaldet bliver ifølge mediet også bekræftet af Vasconcelos’ onkel, som fortæller følgende om dødsfaldet:

- Livet er flygtigt, og vi vågnede op til denne hjerteskærende nyhed. Vi beder for dig! Må gud, der kan alt, byde dig velkommen i sin uendelige barmhjertighed og trøste alle, der altid har elsket dig.

Tilbage i 2017 blev Guilherme Vasconcelos spottet sammen med stjernen Demi Lovato. De dannede angiveligt par indtil 2018, hvor de gik fra hinanden.

Vasconcelos seneste partner er modellen Kayla Lauren. Hun har ikke reageret på dødsfaldet.

Sammen har de en datter, der ifølge The Sun er et år gammel.

Sponsoreret indhold