Nyheder3. januar 2025

Tilbagekalder medisterpølse: Kan gøre dig syg

Hilton Foods Danmark tilbagekalder nu en medisterpølse, da den kan indeholde salmonella og dermed gøre dig syg

Har du fået fingre i luksusmedister fra Coop, bør du smide medisteren i skraldespanden og bestemt ikke spise den.

For produktet kan indeholde salmonella og dermed gøre dig syg.

Det oplyser Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

De pågældende medisterpølsepakker er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

Der er tale om varen "Luksusmedister" på 600 gram og med pakkedato: 26.12.2024

- Der er risiko for smitte med Salmonella. Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, oplyses det videre i pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold