Nyheder3. juni 2016

Tim Christensen rig på ballader

Tim Christensens evne til at skrive hits har gjort hans virksomhed ganske velhavende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-19308.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup
Når man som sangskriver kan få en verdens-stjerne som Céline Dion til at synge sine hits, så behøver man ikke at bekymre sig om regninger.
Tim Christensens talent for at skrive ballader som ”Right Next to the Right One” har nemlig gjort indtjeningen i hans virksomhed ret imponerende. I 2015 oversteg indtjeningen i hans firma Honeyburst ApS 6.170.000 kr. Det vil sige over en halv million kr. om måneden. I 2014 var beløbet næsten 4,3 mio. kr., og i 2010 hele 13 mio. kr.
Det er dog langt fra alle pengene, der ryger i hitmagerens lomme. Overskuddet i firmaet er på godt 1,4 mio kroner og med tre i bandet Dizzy Mizz Lizzy skal bunen deles. 41-årige Tim Christensen, som i år turnerer med vennerne fra Dizzy Mizz Lizzy, slår da ikke om sig med penge. Han har investeret 3,5 mio. kr. i en 174 kvadratmeter stor lejlighed midt på Frederiksberg, og sidste år købte han for 2,4 mio. kr. et sommerhus i Fårevejle. Sælgerne af sommerhuset var stjernefotografen Tine Harden og TV-produceren Piv Bernth, som producerede TV-serien ”Nikolaj og Julie”, der som kendings-melodi benyttede Tims ”Right Next to the Right One”.
Tim Christensen har ingen børn. Han har tidligere datet Bond-baben Cecilie Thomsen og sangerinden Pernille Rosendahl. Formuen i Tim Christensens firma Honeyburst er på næsten 5,8 mio. kr.

Sponsoreret indhold