Tina Lund: Allan er min ridder
Sommeren står i brylluppets tegn for 30-årige Tina Lund. Hun skal nemlig smedes sammen med den 10 år ældre eksfodboldspiller Allan Nielsen.
Engang havde hun dog en helt anden idé om, hvem hun skulle blive gammel sammen med.
Læs også: Tina Lund: Helt til grin
- Allan er en mand, som passer til min hverdag. Han har mega meget overskud og er så positivt et menneske. Han kan få det bedste ud af alle situationer, og det er en egenskab, jeg synes er meget unik - så, ja, han er vel min ridder på den hvide hest, forklarer hun til TV2 VIP Gossip.
Tina Lund har ikke kun fået en kæreste. Hun er også blevet papmor til Allans 3 døtre, som han har med Rikke Mai. Men det er ikke en hindring for den blonde babe.
- Jeg kan godt lide, at han bare tør kaste sig ud i mange eventyr. Brylluppet med mig, selv om han er forholdsvis nyskilt, "Vild med dans", hesteridning, og at han interesserer sig for de ting, som jeg godt kan lide, for at vi kan være sammen, siger den lykkelige pige.