Tina Lund dresserer Allan Nielsen
Det er ikke kun sine heste, hun dresserer med hård hånd.
Den dygtige rytter Tina Lund har også et godt tag om sin fodboldmand.
Forleden var det celebre par således i "Talkshowet Meyerheim" på TV2 Charlie, og her afslørede de, at Tina bestemt ikke lader sig bestemme over.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er mig der bestemmer derhjemme, påstår Allan Nielsen. Men det viser sig hurtigt at være løgn...
Læs også: Tina Lund: Står af hesten
For herefter viser værten Michael Meyerheim et klip fra TV2-programmet "Herre i eget hus".
I klippet diskuterer Allan og Tina, om Tina kan have sit løbebånd stående i deres stue.
Allan mener ikke, det hører til i stuen, at det vil blive forvist til et andet værelse.
Tilbage i studiet hos Meyerheim, viser det sig dog hurtigt, at løbebåndet ikke har flyttet sig nogen steder.
Læs også: Nu kender de kønnet
- Det står inde i stuen, fniser ridepigen Tina Lund.
Den dresserede fodboldspiller forsøger dog alligevel at opretholde sin stolthed.
- Jamen, hvem vil ikke gerne have en fit kone?, smiler Allan Nielsen.