Tina Lund: Synger for hestepigerne
Hendes heste hopper og springer for Tina Lund. Og det resulterer i den ene topplacering efter den anden. Både herhjemme og i udlandet.
Men efter "Vild med dans" har hele Danmark opdaget, at hun kan så meget andet. Og nu kommer der endnu en dimension til.
Konen vil også synge. Og så får man da bare en plade sendt ud.
Nu er hun på banen med en glad pop sang "Take A Ride", der både er god at danse til og nynne med på, og som hylder landets mange ridepiger.
- Jeg elsker at synge og har altid haft lyst til at lave en god, fængende sang, der hylder os ridepiger, siger Tina Lund, som har været i studiet mellem de mange ridestævner, hun deltager i for tiden.
Ambitionen er ikke at lave et album, men at lave en skæg popsang, der kan fænge an blandt især hestefolket, siger Tina Lund.
Tina Lund skal optræde med sangen og sine 4 dansere til årets store familiefest, Bavian Rockshow, den 17. oktober 2009 i Parken i København samt senere på aftenen den 17. oktober til årets største danske internationale hestebegivenhed, World Cup Dressur-stævnet, i Odense Congress Center.