Tina Lund: Ville gerne have været den første
Springrytteren og "Vild med dans"-stjernen Tina Lund planlægger sit forestående bryllup med sin forlovede Allan Nielsen.
Se også: Web-TV: Allan og Tina gør klar til bryllup
Men på trods af kærligheden til den tidligere landsholdsspiller er han langt fra hendes pigedrøm om en mand.
- Jeg har altid haft en drøm om at få en mand, der ikke havde prøvet det hele før, for så havde man noget sammen, der var helt unikt. Bare os to, siger Tina Lund til ugebladet ALT for damerne.
Læs også: Allan og Tina: Holder jul hver for sig
Men sådan blev det ikke. Allan Nielsen har nemlig tidligere været gift med designeren Rikke Mai og er far til 3 børn.
- Det kan godt ærgre mig, at Allan har prøvet det hele før. Han har børn og en ekskone, og det er jeg ked af, samtidig med at jeg er glad for det, fordi det giver ham en enorm modenhed, siger Tina Lund til ugebladet.
Bryllup og dernæst børn
Selv om Allan allerede har 3 børn, skal medieparret uden tvivl selv sætte afkom i verden.
Læs også: Tina Lund: Nu vil jeg have børn
- Vi har snakket om børn. Det var noget af det første, jeg spurgte ham om, for hvis han ikke ville have flere børn, var han uinteressant for mig, fortæller hun.
Men i første omgang skal de have vielsesringe på fingrene.