Nyheder7. december 2023
Tinderbox spiller med musklerne: Bryan Adams kommer
Den fynske festival har torsdag afsløret endnu flere store navne. Heriblandt Bryan Adams og Ukendt Kunstner
Den canadiske sanger Bryan Adams spiller på Tinderbox til sommer.
Foto: ASSOCIATED PRESS”Summer of 69”.
Mere behøves der som sådan ikke at sige.
Bryan Adams kommer til sommer til Danmark, og her gæster han Tinderbox.
Det afslører den fynske festival på deres hjemmeside.
Udover Bryan Adams kunne de også løfte sløret for, at gendannede Ukendt Kunster kommer forbi.
Det samme gør Saint Clara, der i øjeblikket er aktuel med nummeret ”Boys don't cry”, der er en sang til ære for hendes afdøde fætter, Hugo Helmig.
Årets tinderbox-line up kommer i det hele taget til at vække minder frem.
Tidligere har de nemlig også afsløret, at Avril Lavigne gæster Fyn til sommer.
Det samme gør dj-ikonerne MORTEN og ikke mindst David Guetta.
Årets Tinderbox festival i Tusindårsskoven varer fra 27. juni til 29. juni.