Tine Aurvig-Huggenbergers søn sidder i fængsel: - Jeg synes også, han skal straffes, men han er stadig mit barn

Det er ikke nemt at være mor til en indsat.

Man er splittet mellem at tage fuldkommen afstand fra sit barns kriminelle handling og den ubetingede kærlighed, der ikke hører op på grund af en grufuld gerning.

Det ved tidligere fagforeningsleder Tine Aurvig-Huggenberger om nogen. Hendes søn afsoner lige nu en 6,5 år lang fængselsstraf for forsøg på manddrab.

Det fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden.

- Det er ubeskriveligt rædselsfuldt for en mor. Jeg føler mig så magtesløs, og alle forældre til indsatte slår sig selv i hovedet og siger ”hvad har jeg gjort galt?” Et eller andet har jeg jo gjort galt, men jeg ved også godt, at det ikke hjælper at sidde her og tænke sådan, siger hun til ugebladet.

Hvis alt går vel, er hendes søn ude af fængslet om to år. På den anden side af de tykke mure venter en tilværelse uden bolig og kæmpe gæld.

Han er barn er velfungerende forældre, og hun tror derfor ikke, at han ligesom mange andre tidligere indsatte havner i spjældet igen.

På den måde er han privilegeret.

- Men det ændrer ikke på, at han føler sig som et mislykket menneske. Jeg synes også, han har gjort noget idiotisk og skal straffes, men han er stadig mit barn, slår hun fast.

Tine er sammen med sønnen Daniel i gang med at skrive en bog om at være mor til en indsat.

For hendes møde med Kriminalforsorgen har rystet hende i hendes grundvold, har hun tidligere fortalt i Berlingske-podcasten ”Østergaards Salon”.

- Jeg er rystet i min grundvold over, hvad der sker i kriminalforsorgen. Jeg hører faktisk til de mennesker, der mener, at hvis man forbryder sig mod vores fælles regler, så skal man straffes. Det mener min søn også, har hun tidligere udtalt.

- Men vi har en forsorg, som gør sig maksimalt umage med, at folk forbliver kriminelle, og at de bliver værre, end de var, inden de kom inden for murene. At behandle folk som dyr gør, at de bliver dyr.

I podcasten kommer hun med et eksempel på en straf, hendes søn fik direkte af en fængselsbetjent. En straf, som hun mener er helt ude af trit med virkeligheden.

- Min søn blev taget i at lave lemonade, hvilket betjenten mente var et forsøg på at lave alkohol. Det bestod af ingefær, citron, sukker og vand. Det gav ham 18 dage i isolation og et halvt års spærring på at få udgang. Jeg tror ikke, der er mange, der mener, at proportionerne i det her er rigtigt.

Noget andet er den håbløst store gæld, de indsatte oparbejder, mens de sidder inde. Den gør det ikke spor nemmere at oparbejde en normal tilværelse, når dørene til friheden igen åbnes.

At være pårørende til en kriminel er ofte forbundet med skam. Men Tine Aurvig-Huggenberger skammer sig ikke, og derfor har hun også i sinde at bruge sin stemme til at sætte fokus på de problematikker, hun mener, der er forbundet med Kriminalforsorgen.

Der er endnu ikke nogen udgivelsesdato på bogen.