
Tine Gøtzsches kærlighedsrede

Tine Gøtzsche og den nordjyske forfatter Mads Nygaard får om kort tid helt nye rammer at dyrke deres kærlighed i.
Den tidligere TVA-vært har investeret i et tidligere pottemagerværksted i landsbyen Mygdal ved Hjørring, så det forelskede par fremover har et sted at opholde sig sammen, når hun er på besøg fra hovedstaden.
– Meningen med huset er, at jeg skal bruge det som en slags sommerhus og være der i ferierne, og Mads skal bo der hele tiden, fortæller 51-årige Tine Gøtzsche til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Googlemaps)

Men der er ingen planer om, at parret skal flytte fast sammen.
– Nu får vi en fælles nordjysk base, siger Tine Gøtzsche, som bliver boende i København med sin søn Jakob.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 49-årige Mads Nygaard får skærmtroldens hjerte til at banke – nu under nyt tag. (Foto: Facebook)

Tine Gøtzsche: Hemmelig kæreste
Mads Nygaard glæder sig til at flytte ind i det nyindkøbte hus, men er stadig lidt rundt på gulvet, fremgår det af et opslag, han har skrevet på Facebook:
– Hvis nogen for fire år siden havde fortalt mig, at en dag ville kvinden, alle kender fra TV Avisen, købe en keramikers vidunderlige værksted i Mygdal, så jeg efter en ildebrand kan få et nyt sted at sidde og skrive, ville jeg ryste på hovedet, skriver han.