Nyheder7. marts 2025

Tivoli skrotter fejring af amerikansk nationaldag

At Tivoli dropper fejringen hænger ikke sammen med den aktuelle politiske situation, lyder det
Tivoli dropper fejringen af den amerikanske nationaldag.
Tivoli dropper fejringen af den amerikanske nationaldag.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Børneagenter har indbragt staten 7,6 millioner kroner

Sidste år fejrede Tivoli USA's uafhængighedsdag 4. juli med et stort arrangement og masser af markedsføring, men det sker ikke i år.

Det oplyser Tivolis pressechef, Torben Plank, til TV 2 Kosmopol.

- I år falder 4. juli på en fredag, hvor der foregår en masse ude i forlystelseshaven med blandt andet en stor Fredagsrock-koncert. Det betyder, at vi ikke kan lave de aktiviteter, som vi har gjort på 4th of July de senere år, og derfor besluttede vi for længe siden, at der ikke bliver 4. juli- fejring i Tivoli i år, skriver han i en mail til TV 2 Kosmopol.

Torben Plank fastslår altså, at det ikke hænger ikke sammen med den aktuelle politiske situation, at forlystelseshaven dropper fejringen af den amerikansk nationaldag.

Blandt andet er nogle danske borgere begyndt at boykotte amerikanske varer, eftersom de er utilfredse med den amerikanske præsident, Donald Trump.

Sponsoreret indhold