Nyheder24. august 2022

Tivolirevyen overrasker: Her er det nye hold

Tivolirevyen overtager flere legender fra Cirkusrevyen. Det er netop blevet afsløret til et pressemøde i den københavnske forlystelsespark
TivoliRevy
Holdet er sat til Tivolirevyen 2023.
 Foto: Gregers Overvad

Der er i den grad blevet rystet i revyposen.

Når Tivolirevyen får premiere i sommeren 2023, bliver det med en stjerneparade af velkendte revynavne.

På et pressemøde er det netop blevet afsløret, at Lisbet Dahl kommer til at være instruktør og skuespiller i revyen, ligesom hun får selskab af en anden mangeårig kollega fra Cirkusrevyen.

Det er nemlig James Price, der bliver kapelmester, og på rollelisten er prominente navne som Linda P., Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen og Andreas Bo.

Tivoli oplyser i en pressemeddelelse, at Lisbet Dahl har håndplukket Linda P. til at puste liv i Tivolirevyen, der vender tilbage efter en længere pause.

Tivolirevyen får premiere den 1. juni 2023, og billetsalget starter om et par dage – nærmere præcist bliver det den 26. august klokken 14.

Sponsoreret indhold