Toldere gjorde vanvittigt fund i Københavns Lufthavn
Det er ingen hemmelighed, at toldere er vant til lidt af hvert, når de gennemsøger pakker.
Men ved en kontrol i Københavns Lufthavn mødte tolderne alligevel en noget sjældent syn.
En pakke fra Afrika ble udtaget til kontrol, og da de begyndte at åbne pakken, begyndte alarmklokkerne at ringe.
- Da tolderne åbnede pakken, begyndte insekter at kravle ud, skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.
Tolderne fortsatte åbningen af pakken, og det skulle vise sig, at insekterne blot var starten på showet.
For pakken viste sig også at indeholde to krokodillehoveder og flere fiskehoveder også.
28-årig kvinde reddet ud af munden på krokodille: Nu deler hun billede
Tolderne valgte at tilbageholde krokodillehovederne, da krokodiller er omfattet af Washingtonkonventionen, som er en konvention med fokus på international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.
Resten af pakken var ikke omfattet af konventionen, og derfor blev resten af pakken sendt videre til modtageren.
Og nu kan modtageren altså se frem til en pakke fyldt med insekter og tørrede fiskehoveder.
Men pakkens utvivlsomme hovedattraktion – de to krokodillehoveder – må modtageren for nu se langt efter.
Kunne det friste med et krokodillehoved?
Det er ikke hver dag, de i tolden møder krokodillehoveder.
- Vi ser med jævne mellemrum forsøg på import af ulovlige dyre- og plantearter, men det er ikke hver dag, vi ser krokodillehoveder. Vores toldere ved grænserne og i postcentrene tilbageholder alle de ulovligt importerede og eksporterede truede dyre- og plantearter, de finder, lyder det.
Når de så har tilbageholdt indholdet, sender Toldstyrelsen genstandene videre til Miljøstyrelsen, som er ansvarlig på området.
For at få tilsendt dyr, som er omfattet af Washingtonkonventionen, kræver det, at man har en helt særlig tilladelse til at importere dyr og planter på listen.
Og det gælder både levende og døde dyr.
Hvis du alligevel skulle gå med en drøm om at eje to krokodillehoveder, så har Miljøstyrelsen en liste over, hvilke dyr og planter som er omfattet heraf.
Den liste finder du lige her.