Nyheder23. februar 2005

TOM ANDKJÆR: SYNGER FOR SØSTER I BRASILIEN

Tom Andkjær fandt sin familie gennem programmet Sporløs. Nu har han lavet en sang, som han håber, kan redde hans brasilianske søsters skole
https://imgix.seoghoer.dk/media/ea40713f76d745ce8d5d78b2875e1658.jpg

I sidste uges "Sporløs" fik vi historien om en brasiliansk moder, som bortadopterede sit sjette barn, fordi hun ikke selv magtede at forsørge det. Det var Tom Andkjær, som havnede i Danmark og blev en berømt sanger 34 år senere.Hans mor døde i 1988, men Tom blev til gengæld fem søskende rigere. Nu banker hans koldingensiske hjerte for sin nye familie:- Jeg har skrevet en sang, som hedder Mama, og som jeg inderligt håber bliver et hit. Så kan jeg nemlig få penge til at hjælpe min søster Pinha, som er lærer i Brasilien. Skolen, hun underviser på, er simpelthen så faldefærdig, og de er så fattige, at du ikke fatter det.Næstekærligheden var den egentlige grund til, at Tom Andkjær stillede op til Melodi Grand Prix og sang "Uh La La La". Pengene, som var fulgt i kølvandet på en eventuel Grand Prix-sejr og masser af PR, havde gjort det muligt for ham at redde søsterens skole. Desværre vandt "Uh La La La" ikke, så nu forsøger sangeren sig med et hit.- Til oktober tager jeg min kone og to børn med til Sydamerika og besøger mine søskende. Vi har overvejet at flytte derover, men hele mit liv er i Danmark. Desuden koster et sprogkursus 20.000 kr., og dem kan Pinha rigtig godt bruge, siger Tom Andkjær.Læs mere i SE og HØR

Sponsoreret indhold