Nyheder15. juni 2008
Tom Kristensen: Vandt Le Mans for ottende gang
Den danske racer-stjerne har slået rekord, som den mest vindende kører i det legendariske løb nogensinde
Foto: All Over
Klokken 15.00 kørte Kristensen over stregen til sin ottende triumf i det traditionsrige 24-timers løb Le Mans.
Sammen med Rinaldo Capello og Allan McNish gav Tom Kristensen i Audi 2 de øvrige konkurrenter baghjul og var i mål cirka en omgang foran Peugeot 7 på andenpladsen.
Kong Tom, der er fyldt 40 og far til tre, har ingen planer om at abdicere. På trods af flere uheld og det faktum, at han i dag har slået sin egen rekord, lover sejrherren at fortsætte.