Nyheder1. januar 2015

Trine Dyrholm imponerer

Under indspilningerne til ”Arvingerne” har Trine Dyrholm fået en fan blandt sine medspillere
Trine Dyrholm har seneste fået stor ros for rollen som Gro i DR-serien "Arvingerne"
Trine Dyrholm har seneste fået stor ros for rollen som Gro i DR-serien "Arvingerne"
 Foto: Kaspar Wenstrup



Med fem Bodil-statuetter og lige så mange Robert-priser derhjemme på hylden må Trine Dyrholm betragtes som en af de største skuespillerinder i Danmark.

Men det er ikke bare anmeldere og fans, der smiler imponeret, når den rutinerede skuespillerinde slår sig løs.

LÆS OGSÅ: Arvingerne: Ryster i bukserne inden ny sæson

Under optagelserne til DR's dramaserie "Arvingerne" har Trine Dyrholm nemlig fået sig endnu en stor fan.

Når hun her dykkede ned i sin rolle som Gro Grønnegaard, kunne skuespilleren Carsten Bjørnlund, der spiller broren Frederik Grønnegaard, nemlig næsten ikke lade være med at gå i stå af bar benovelse over hendes evner.

- Trine Dyrholm er en kæmpe inspirationskilde for mig. Nogle gange kan jeg stå på en optagelse og bare falde i staver over hende, fordi hun brager igennem, siger Carsten Bjørnlund.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm: Gid jeg kunne dele min mand

Især på et punkt, ser han store evner hos sin kollega.

- Nærvær, nærvær og nærvær. Og så har hun en ild i sig, som er stærk og varm at være i nærheden af, fortæller Carsten Bjørnlund.

Selvom Trine Dyrholm efterhånden må have opfattet, at hun kan noget særligt foran et kamera, er der dog ingen stjernenykker at finde hos den 42-årige skuespillerinde.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm: Karriereskift

- Når man roser hende, er hun vældig beskeden, men det er jo meget sympatisk, fortæller han.

Carsten Bjørnlund og Trine Dyrholm kan igen ses i rollerne som søskendeparret Frederik og Gro Grønnegaard i "Arvingerne", når anden sæson af den populære sæson har premiere den 1. januar 2015.

Sponsoreret indhold