Nyheder25. februar 2017

Trine Dyrholm: Lykkelig med Niclas

Efter mange år som singlekvinde, fandt den populære TV-darling Trine Dyrholm kærligheden i den legendariske "Vild med dans"-dommer Britt Bendixens søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/45000.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kærligheden er umulig at forudse, og det var den specielt for den tidligere "Melodi Grand Prix"-vinder Trine Dyrholm.

Efter mange år som singlekvinde, mødte den talentfulde skuespillerinde nemlig manden i sit liv.

Teaterinstruktør og koreograf Niclas Bendixen fejede benene væk under den fynskfødte ”Arvingerne”-stjerne, og et par år senere blev de så forældre til Aksel, der i dag er otte år gammel.

Selv om Trine blev mor i en relativt sen alder, er hun glad for, at hun fik lidt ekstra år på bagen, før de stiftede familie.

– Jeg var alene i mange år, inden jeg mødte min kæreste, og jeg troede ikke nødvendigvis, at jeg skulle have børn. Jeg er meget lykkelig for at have mødt ham (Niclas, red.) og have den base sammen med ham i dag. Og på en måde også for at have mødt ham så sent, har den talentfulde skuespillerinde tidligere sagt i et interview med ALT for damerne.

– For vi har begge to nået at forme vores egne liv, som vi stadig lever – nu lever vi også bare et liv sammen. Jeg er ikke kun en familie, jeg er også stadig mig, fortalte den fynske filmstjerne, der danner par med den legendariske "Vild med dans"-dommer Britt Bendixens søn på 11. år.

Sponsoreret indhold