
Troels Kløvedal på museum: Det er en ære

Han har skrevet stribevis af bøger og lavet utallige timer TV om sine mange år til søs, og alle de oplevelser, som jordomsejlingerne har kastet af sig.
Selv om ALS-ramte Troels Kløvedal har erklæret, at han nu er for syg til at skrive flere bøger, er den 75-årige søfarer ikke færdig med at sætte sit aftryk på verden.


Troels Kløvedal sikrer familien: Efterlade formue
Til efteråret bliver globetrotterens liv således til udstillingen ”Frihedens værksted” på Naturhistorisk Museum i Aarhus og M/S Museet for Søfart i Helsingør. Det skriver museerne i en pressemeddelelse (link fjernet).
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den nu 75-årige Troels Kløvedal har oplevet mere end de fleste på sine mange ture med Nordkaperen. Nu skal oplevelserne på museum. (Foto: All Over Press)
Sømanden har været en tur ned ad mindernes allé for at udvælge ting til museerne.
– Det er dejligt at få lov til at genopleve de mange gode minder, som er knyttet til mine ting, mens vi udvælger genstande til udstillingen, fortæller Troels Kløvedal i pressemeddelelsen.

Dødssyg Kløvedal modtager Dronningens ridderkors

Troels Kløvedal får græsk pris
– Det betyder også meget for mig – ja faktisk er det en stor ære – at både Naturhistorisk Museum i Aarhus, M/S Museet for Søfart og ikke mindst Nordea-fonden vil bruge mine livsoplevelser til noget større end mig. Jeg har altid ledt efter det gode liv – og synes også langt hen ad vejen, at jeg fandt det.
Kronprins Frederik åbner udstillingen i Aarhus den 31. oktober. I oktober 2019 flytter den videre til M/S Museet for Søfart.