TV 2 udskyder kritisk dokumentar om Saxo Bank på ubestemt tid

LÆS OGSÅ: TV 2 fjerner kritisk program om kæmpe bank: Viser Pyrus i stedet
Det var egentlig meningen, at TV2’s dokumentar "Saxo Bank bag facaden" skulle have kørt over skærmen klokken 20:35 torsdag aften.
Men nu er dokumentaren blevet udskudt for anden gang. Det oplyser TV2’s presseafdeling til Kulturprogrammet Babylon på 24syv.
Ifølge presseafdelingen er dokumentaren udsat på ubestemt tid på både flow og TV2’s egen streamingtjeneste. Dokumentaren er ligeledes blevet fjernet fra TV2’s programoversigt.
Ingen ny premieredato
Saxo Bank oplyser til 24syv, at de heller ikke ved, hvornår dokumentaren vil blive sendt.
Det er anden gang på en uge, at dokumentaren bliver udskudt.
Første afsnit af dokumentaren, der retter et kritisk blik på stifterne af Saxo Bank Lars Seier Christensen og Kim Fournais, skulle oprindeligt have udkommet torsdag den 17. november 2022.
Kort før premieren blev dokumentaren dog udskudt en uge.
Det skete efter, at Saxo Bank ifølge Se & Hør havde klaget til TV2 over, at dokumentaren angiveligt indeholdt “adskillige åbenlyse faktuelle fejl, misvisende forhold og udokumenterede påstande”.