TV-lægen Michael Mosley fundet død

LÆS OGSÅ: Forsvundet på Symi: Her er det sidste billede af tv-læge Michael Mosley
Den britiske tv-læge Michael Mosley er død, efter han var forsvundet flere dage på den græske ferieø Symi
Det skriver flere græske medier ifølge Reuters.
En viceborgmester på den græske ø bekræfter også, at man har fundet liget af den 67-årige tv-læge i en klippehule, skriver Reuters.
I skrivende stund vides det ikke, hvordan den kendte tv-læge døde, eller hvordan han endte i klippehulen.
Michael Mosley forsvandt onsdag på mystisk vis efter en gåtur på stranden uden sin telefon, hvilket gjorde det svært at spore ham.
Mosley blev tidligere på ugen meldt savnet af sin kone, Clare Bialey Mosley, som han forlod på stranden på den græske ferieø.
Efterfølgende gik de græske myndigheder i gang med en intens eftersøgning i håbet om at finde den kendte læge, og ligeledes blev der delt billeder af ham på de sociale medier.
Blandt andet det sidste billede af Michael Mosley, som viser ham på øen Symi.
De græske myndigheder havde tidligt under eftersøgningen meldt ud, at de var bekymrede for Michael Mosley - også fordi temperaturen på øen var over 40 grader nogle af dagene, hvor lægen var forsvundet.
Michael Mosley og hans kone ankom til øen tirsdag - altså dagen før han forsvandt - og planen var, at de skulle være på den græske ferieø i en uge.
Michael Mosley er kendt for sin medvirken i ”This Morning” og ”The One Show”.
Han er desuden kendt som manden bag den uhyre populære slankekur 5:2.