Nyheder10. januar 2017

TV-lægen ramt af uhelbredelig kræft: Sådan har hun det i dag

Charlotte Bøving – kendt fra blandt andet TV-programmet ”Lægen flytter ind” – er ramt af uhelbredelig tarmkræft, der har spredt sig. Men trods den alvorlige sygdom holder Charlotte modet oppe og fortsætter med at arbejde og holde foredrag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlotte_boeving.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I september sidste år tog TV-lægen Charlotte Bøvings liv en uventet og alvorlig drejning.

Her fik TV-lægen – kendt fra blandt andet TV-programmet ”Lægen flytter ind” – at vide, at hun var ramt af en sjælden og alvorlig form for tarmkræft, der hverken kan behandles med kemoterapi eller stråler.

Ikke nok med det fik hun også at vide, at kræften havde spredt sig.

Trods den alvorlige dom har Charlotte Bøving dog ikke sat tempoet ned, for hun har det – trods sygdommen – rigtig godt. Hun arbejder og holder foredrag, som hun altid har gjort.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet:

- Jeg har besluttet mig for at nyde alle de gode dage, jeg har tilbage, og ikke bekymre mig ved at fokusere på det negative, forklarer hun overfor Ekstra Bladet og tilføjer:

- Jeg er meget afklaret omkring min situation, og jeg er generelt meget livsydmyg. Jeg beskæftiger mig hver dag med alvorligt syge mennesker, der har fået alvorlige diagnoser og ved, de skal dø, fortæller Charlotte Bøving til Ekstra Bladet.

Kræftsvulsten – en såkaldt neuroendokrine tumor – vokser langsomt, men den kan desværre hverken behandles med stråler eller kemoterapi.

Det får dog ikke Charlotte Bøving til at konkludere, at kræftsygdommen bliver hendes død. Man kan ligeså nemt dø af noget andet, forklarer den positive TV-læge til Ekstra Bladet.

Men selv om hun har det godt og ikke mærker noget til sygdommen nu, puster den alligevel hende i nakken.

- Status er, at jeg har to metastaser i bughulen, som man gerne har villet fjerne på Rigshospitalet. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Jeg må vente på, at mine tumorer vokser sig store nok til, at man kan se dem med det blotte øje, og så kan man foretage et indgreb. Jeg skal skannes hver tredje måned, og når de har en størrelse på to centimeter, så sprætter de mig op, fortæller hun.

Se billeder af Charlotte Bøving i galleriet herunder:

TV-lægen Charlotte Bøving (billeder af hende)

Sponsoreret indhold